Skip to content

Power BI – introduktion

Twodays Power BI kursus – introduktion er den perfekte start for dig, der også er nysgerrig på værktøjet. På kurset lærer du at lave datamodeller med forretningslogik – og præsentere det hele i flotte dashboards og rapporter.

Power BI – et værktøj, der har ramt plet i markedet

Med Power BI har du selv mulighed for at trække og analysere relevante data, og den enkle platform har gjort det simpelt at lave sin egen dataløsning, hvor både datatransformering, dataanalyse og visualisering er samlet i ét og samme værktøj.

Det er det ideelle værktøj, hvis du ønsker at visualisere og præsentere din virksomheds data på en let og elegant måde.

Om Twodays Power BI kursus

På Twodays Power BI introduktionskursus lærer du at lave din egen datamodel, berige den med beregninger og forretningslogik – samt designe Power BI dashboard og rapporter.

På kurset viser vi dig, hvordan du sammensætter din egen datamodel på baggrund af forskellige datakilder, f.eks. tabeller fra et eksisterende Data Warehouse eller eksterne data i Excel-, CSV-, eller et helt tredje format – du bestemmer selv.

Hovedfokus i kurset ligger på transformering af data, design og justering af datamodellen og dens relationer. Derudover lærer du at berige datamodellen med mere avanceret beregninger. Der vil indgå simple DAX-beregninger i kurset, f.eks. brug af time-intelligence til sammenligning på tværs af perioder.

Endelig lærer du at lave simple og brugervenlige dashboards og rapporter. Med værktøjets super nemme og intuitive brugerflade er det en leg at lave flotte visualiseringer, som sikrer at dine datas budskab bliver forstået hos modtageren. Til slut lærer du, hvordan dine dashboards og rapporter nemt kan deles med resten af din organisation.

Praktisk information

Dette Power BI kursus henvender sig til controllere, analytikere, økonomifolk og alle andre, som – på egen hånd – ønsker indblik i deres data. Kom og vær med, hvis du også er blevet nysgerrig på fænomenet Power BI.

Kursernes afholdes hovedsageligt i Aarhus og København, men tilbydes også på øvrige Twoday lokationer.

Kurset koster DKK 5.000 inkl. moms med fuld forplejning, materiale og diplom. Kurset kan også afholdes på engelsk. Kontakt os, hvis du vil vide mere.

 

Kursets indhold

Kurset er bygget op af otte emner. Hvert emne afsluttes med opgaver, som giver hands-on erfaring og mulighed for at arbejde med Microsoft Power BI Desktop på egen hånd.

01Introduktion
02Transformering af data
03Design og justering af datamodellen
04Udvidelse af datamodellen med nye datakilder

 

05Berigelse af datamodellen med beregninger
06Visualisering og rapportdesign
07Deling af rapporter og dashboards

 

6 fordele ved Power BI

Automatisering af dine processer

Vi ser ofte, at en stor del af virksomheders rapportering sker i Excel. Rapporteringen i Excel kræver som regel en masse manuelle processer for at få ens data til at passe ned i nogle forskellige ark. Dette er en af de ting, der kan automatiseres med Power BI. Dermed behøver du bl.a. ikke selv at rense dine data. På denne måde får du mere tid til at analysere på dine tal og skabe værdi for din virksomhed, fremfor at bruge tid på at få tallene til at passe ind i et standardark.

Høj genkendelighedsfaktor

En anden fordel ved værktøjet er, at genkendelighedsfaktoren er rigtig høj. Kommer du fra et andet Office-produkt, såsom Excel, så vil man se, at mange af de funktionaliteter, der er i Power BI, ser lige sådan ud; ikonerne er de samme, og måden, programmet er bygget op på, er meget lig det, der findes i Excel og de andre Office-produkter.

Hurtigt i gang

Noget andet smart er, hvis man er vant til at skrive koder i bl.a. Excel, så tager det formelsprog, der ligger i Power BI (DAX), udgangspunkt i nogenlunde den samme syntaks, som der er i Excel. På denne måde kommer man hurtigt i gang med at lave nogle ret avancerede ting.

God til prototyper

Det er også et rigtig godt værktøj til at lave prototyper i. Det man ender med at bygge er en Tabular-model, som man mere eller mindre 1-1 kan tage og putte tilbage i ens Enterprise Data Warehouse.

Undgå spildt arbejde

Brugen af værktøjet er en måde at sikre, at man ikke laver en masse spildt arbejde. Med dette værktøj behøver man bl.a. ikke til at genopbygge hele sit arbejde igen, hvis det på et tidspunkt skal deles med andre.

Visuelt stærke rapporter

Du kan derudover skabe færdige og visuelt stærke rapporter, der opdateres automatisk, og som er tilpasset arbejdsprocesser og de forskellige målgrupper i virksomheden.

Prøv det gratis

Er du blevet nysgerrig? Så download Desktop-udgaven nu og prøv selv, hvor nemt det kan være at arbejde med datavisualiseringer og rapporter.

Vil du i gang? Det vil vi også

Gør som en lang række af landets mest ambitiøse virksomheder:

Udfyld formularen eller tag fat i Maria – så kan vi tage en god snak om jeres udfordringer og drømme.

 

Maria Irming Pedersen

Senior Academy Specialist
academy@twoday.com
26 30 48 67